ArtigeArdit
Toppen af dansk hiphop besøger festegnen
Artigeardit har etableret sig som en af de mest markante og populære rappere på den danske musikscene. Med sit karakteristiske flow, personlige tekster og evnen til at bevæge sig mellem det eftertænksomme og det kompromisløst energiske har han opbygget et stort publikum og et katalog, der tæller nogle af nyere dansk raps mest streamede udgivelser.
Han har gennem karrieren udgivet en lang række succesfulde projekter, og samarbejdet med Lamin på albummet “nu hvor vi er her” blev i 2026 certificeret 3 x platin i Danmark. Blandt de populære numre i kataloget finder man blandt andet “vi ku’ blive”, som har rundet 23 millioner streams på Spotify, mens “Sandheden” har passeret 10 millioner. I 2026 fulgte Artigeardit op med albummet Den lange vej, som allerede samme år opnåede en dansk guldcertificering.
Artigeardit har samtidig udviklet sig til en stærk liveartist, hvor de store omkvæd og rapvers bliver løftet af tusindvis af stemmer foran scenen. På Festegnen 2027 får Vestegnen besøg af en artist, der befinder sig helt i toppen af dansk hiphop.