Fun Factory
Nostalgi, tempo og rendyrket fest
Fun Factory var en vigtig del af den tyske eurodance-bølge, der i 90’erne sendte pumpende beats, store popomkvæd og rap ud på dansegulve over hele verden. Gruppen slog for alvor igennem internationalt i midten af årtiet og skabte en række numre, som siden er blevet faste bestanddele af 90’er-festen.
Blandt de største hits finder man “Close To You”, “Take Your Chance”, “Celebration” og “I Wanna B With U”. “Close To You” nåede førstepladsen på den canadiske dance-hitliste og kom ind på den amerikanske Billboard Hot 100, mens “I Wanna B With U” blev gruppens største amerikanske hit og nåede Top 10 på Billboard Dance Club-listen. Sidstnævnte blev samtidig et Top 20-hit i blandt andet Tyskland, Østrig og Finland.
Fun Factory leverer præcis den blanding af nostalgi, tempo og rendyrket fest, som Vi Elsker Stage er skabt til. På Festegnen 2027 er det første gang længe, de er i Danmark, og det bliver en debut – og for jer gæster en tur direkte tilbage til 90’ernes dansegulv. Har du fundet buffalosene frem endnu?